Inner-Business  autentisk forandring
 














Shoma Morita

Chris Nunan

Kontakt:

40961705 eller

tcnunan@gmail.com

At leve lykkeligt er ikke det samme som hele tiden at være lykkelig - en introduktion til Morita.

Af Chris Nunan d. 10 maj 2011

Det har ofte slået mig at vi kollektivt søger noget, der efter sigende skulle være .."lige om lidt" eller "når krisen er ovre" eller "når jeg får råd" eller "når jeg har lært noget mere", ”når den ny tid kommer” osv.

Jo mere vi søger jo værre går det ofte. Der er god grobund for dommedags profeter, konspirations teoretikere og angst for fremtiden. Men måske behøver vi ikke at være i denne tilstand mere?

Shoma Morita – en gammel japansk psykiater, opfandt en simpel kur mod denne "tilstand", som meget enkelt går ud på at acceptere følelsen (angsten) 100% for derefter dirigere tankerne og handlingerne væk fra ego'et og ud i verden ved hjælp af opmærksomheden – det vil sige væk fra en selv.

Følelser ændrer sig alligevel hele tiden. Følelser er uforudsigelige ligesom vejrudsigter eller terningekast er det. Det kan f.eks. godt være at jeg meget gerne vil ”føle” selvtillid, når jeg skal noget svært eller angstprovokerende. Problemet er bare, at ønsket om kontrol af følelsen, nemt skaber unødig smerte. Usikkerheden bliver forstærket af, at jeg vil være sikker – som en ond spiral. Usikkerheden får nemt sit eget liv i min/vores psyke og kan i værste fald forstærke angsten og usikkerheden og gøre os unødigt selvoptagede.

Moritas terapi er uhyre simpel og virker som en effektiv kur mod vores trang til neurotiske ego fix.

Morita terapi har fået kræftpatienter ud og kravle på Mount Fuji og i Region Sydjylland er Morita tilgangen en del af arbejdet med fastholdelse af unge på ungdomsuddannelserne – fordi det virker!

Mine egne erfaringer.

Jeg har brugt Morita tilgangen i 15 år  i forhold til mennesker på sygedagpenge, ledige, kontanthjælpsmodtagere og som barfods-psykoterapeut, psykologilærer og coach.

Jeg har oplevet mennesker med svære problemer ændre kurs og gøre det de var bange for få sekunder efter at "ti-øren" var faldet, simpelthen fordi Morita tilgangen har ramt en universel sandhed, nemlig at livet ikke handler om at være selvoptaget eller lade sig styre af følelserne, men om at vælge og handle i forhold til den ydre verden - der hvor de andre er – der, hvor vi skræller kartofler uanset "hvordan" vi har det, der hvor vi glemmer os selv og glæder os over det der er og ikke kører hjulspind i hjernen.

At leve lykkeligt er ikke det samme som hele tiden at være lykkelig, ifølge Morita er den tilgang en illusion og magisk tænkning. Tværtimod er lykken at være realistisk og kende angsten som en del af livet – anerkende den og ikke gøre den til hovedperson. Lykke er at træffe et valg ud i friheden og væk fra selvoptagetheden. At være her med 10

Morita var psykiater og Zen-buddist. Livet er smertefuldt - indimellem lykkeligt. Har en person fx en discusprolaps i nakken eller en ødelagt skulder så er der også store smertefulde følelser "i klemme" - i dagens danmark sker de...r alt for ofte det, at pågældende føler sig i sin gode "ret" til at vente på at lægen, psykologen, sagsbehandleren, partneren eller forsikringsselskabet skal ændre situationen så de får det bedre - altså i denne sammenhæng at følelsen ændrer sig.

I realiteten skaber ønsket om "lykke" ofte det modsatte, nemlig at personen bliver hængende i vreden og eller apatien ude af stand til at hjælpe sig selv - følelsen sidder "fast" personen ser sig selv som "offer". Moritas pointe er at vi altid kan handle og vende fokus væk fra følelsen (offerfølelsen) - biproduktet af fx at hjælpe andre, istedet for at sidde fast i afmagten, er at vi kommer videre. Følelserne gør os ofte til gidsler - fokus og opmærksomhed på kærlighed og hjælpsomhed skaber et mere sundt forhold til livet - det er ok at få følelsen, men ikke at give den ens dankort!.

I mit arbejde med fx syge så jeg alt for ofte at simple ting som fx at gå eller motionere ikke blev udført, fordi det "føltes forkert" -uddannelser man godt kunne tage blev afvist, fordi det "føltes forkert" . At være lykkelig tror jeg handler om at livet er der på godt og ondt - ikke at "lykkes". At leve lykkeligt er en livsstrategi, der handler om at gøre mere af det jeg har indflydelse på og slippe ideen om at jeg er ansvarlig for alt det der ikke er "mit" - jeg er med andre ord et frit menneske når følelserne får den plads de skal have og konstruktive handlinger erstatter selvoptagethed.


Det er svært ikke at se logikken i Morita's budskab - hvis "følelserne", som jo er ansvarlig for de fleste af vore valg, får modstand fx at vi kun vil have de gode, så sidder vi "fast" i følelsen!


Ting er som de er, følelser er som de er og... vores opgave er at acceptere at de er der (med venlighed eller som gæster) uanset hvad de kommer med - griber vi fat i en følelse bremser vi livets flow. Så ganske enkelt med Morita - "mærk - accepter- flyt fokus væk fra følelsen - gør noget".


En kvinde jeg arbejdede med med kroniske smerter fortalte at hun havde været så smerteplaget at hun sad ved sit køkkenbord og græd og bandede i et helt år før det gik op for hende at hun måtte acceptere det dårlige ben og begynde at gøre noget -fx gå i brugsen, som hun ikke kunne på det tidspunkt pga smerterne. Hun lavede et system med små gule sedler og brugt så 1 måned på at lave sit eget "gå-træne" program. Nøglen var at hun skulle acceptere at det føltes uværdigt,dumt,smertefuldt og blot gøre det! Moritas pointe er at det er det at gøre det, der er "kuren" - bremsen er når vi tror at det skal føles godt, for det gør det ikke altid, også selv om det er godt for os.


Ønsket om at det føles godt er i virkeligheden med til at skabe neuroser hvis ønsket dybest set er en angst for det at leve mere fuldt.


Kvinden med smerterne var efter 6 måneder i stand til at gå til brugsen (med smerter) og blev mere selvhjulpen og mindre klagende, hvilket gjorde at hun fik venner igen. Hun gik igang med at sy - kom ud og underviste i syning og endte med at åbne sin egen lille sy butik - ikke noget super stort, men noget der gjorde hende glad!


Hvis hun ikke havde valgt at gå til brugsen kunne en kommunal handicap hjælper have kommet og hun kunne have brugt endnu flere år på at "kæmpe" mod systemet..jeg synes valget er indlysende. Morita var selv handicappet og passede sin have. Da benene ikke kunne bruges kravlede han rundt i bedene på albuerne og havde det herligt eller det modsatte, men han passede sin have- det er pointen.



 "Når du løber op ad bakke,

er det i orden at give op så mange gange du ønsker -

Blot dine fødder bliver ved med at løbe."

Shoma Morita